Netflix sætter fokus på fertiliteten

Opgave

I den første danskproducerede romantiske drama-komedie sætter Netflix et fint spotlight på fertiliteten. Skruk følger fertilitetslægen Nana, der opdager, at det biologiske ur snart går i stå. I et hav af panikbeslutninger og hvide løgne følger seeren Nanas navigeren, når hjertet taler højere end hjernen.

Men i en tid, hvor stadig flere streaming services kontinuerligt tilføjer nyt content på daglig basis, hvordan får man så danskerne til at se seks episoder, hvor fertilitetsbehandling er omdrejningspunktet. Og kan vi få folk til at tale om og ser fertilitetsbehandling et i nyt og mindre fordomsfuldt lys?

Tilgang

We Der var brug for at normalisere sproget og det faktum, at næsten 1 ud af 4 vil have brug for fertilitetsbehandling for at få børn. Og som serien brugte humoren som løftestang, således gjorde kommunikationen.

Foruden at give seriens trailer en make-over, udviklede We Love People SoMe kalender fra pre-launch til og med post-launch og anvendte seriens content til at skabe interesse og engagement i målgrupperne.

We Love People udviklede lanceringskampagnen, der med et glimt i øjet sætter fokus på, hvor langt man egentlig må gå, når det biologiske ur tikker. Og som samtidig stræber efter at fjerne tabuet omkring fertilitetsbehandling. For målsætningen med indsatsen har ikke kun været at sikre sig seere på streamingtjenesten, men også at skabe samtaler om vores fertilitet og fertilitetsbehandling.

Verdensmål 3 (delmål 3.7) taler netop om at sikre universel adgang til reproduktive sundhedsydelser, herunder med forslag til danske målepunkter på fertilitetsbehandling. Og det kræver bl.a. at vi er i stand til at tale om det, demokratisere samtalen og normalisere det at have ondt i fertiliteten, så vi gør det naturligt at sige højt ”jeg/vi skal have hjælp til at få børn” uden at møde fordomme fra omverden.

Netflix – Skruk bus reklame

Impact

Kampagnen der kørte på D/OOH, sociale medier, bus og biograf, brugte seriens indhold til at drive samtalen og tiltrække publikum til skærmen. Og i samarbejde med en stærk PR indsats, landede Skruk hurtigt på Netflix DKs “mest sete” liste, ligesom vi pludselig kunne spotte flere samtaler om fertilitet i den offentlige dialog.

Og, lad os være helt ærlige. Josephine Parks fantastiske indsats trak i høj grad også trafik til Netflix.